publicerad: 2015
krater
krater
[kra´ter]
substantiv
~n kratrar • grop som liknar vulkanmynning
| Singular | |
|---|---|
| en krater | obestämd form |
| en kraters | obestämd form genitiv |
| kratern | bestämd form |
| kraterns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kratrar | obestämd form |
| kratrars | obestämd form genitiv |
| kratrarna | bestämd form |
| kratrarnas | bestämd form genitiv |


