publicerad: 2015
affärsman
af·färs|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen affär 2 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en affärsman | obestämd form |
| en affärsmans | obestämd form genitiv |
| affärsmannen | bestämd form |
| affärsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| affärsmän | obestämd form |
| affärsmäns | obestämd form genitiv |
| affärsmännen | bestämd form |
| affärsmännens | bestämd form genitiv |


