publicerad: 2015
affärsuppgörelse
af·färs|upp·gör·else
substantiv
~n ~r • till uppgörelse 2 affär 2
| Singular | |
|---|---|
| en affärsuppgörelse | obestämd form |
| en affärsuppgörelses | obestämd form genitiv |
| affärsuppgörelsen | bestämd form |
| affärsuppgörelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| affärsuppgörelser | obestämd form |
| affärsuppgörelsers | obestämd form genitiv |
| affärsuppgörelserna | bestämd form |
| affärsuppgörelsernas | bestämd form genitiv |


