publicerad: 2015
amorin
amor·in
[‑i´n]
substantiv
~en ~er • kärleksgud i ett bevingat barns gestalt
| Singular | |
|---|---|
| en amorin | obestämd form |
| en amorins | obestämd form genitiv |
| amorinen | bestämd form |
| amorinens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| amoriner | obestämd form |
| amoriners | obestämd form genitiv |
| amorinerna | bestämd form |
| amorinernas | bestämd form genitiv |


