publicerad: 2015
angelägenhetsgrad
an·ge·lägen·hets|grad
substantiv
~en ~er • till angelägenhet 1 1grad 1
| Singular | |
|---|---|
| en angelägenhetsgrad | obestämd form |
| en angelägenhetsgrads | obestämd form genitiv |
| angelägenhetsgraden | bestämd form |
| angelägenhetsgradens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| angelägenhetsgrader | obestämd form |
| angelägenhetsgraders | obestämd form genitiv |
| angelägenhetsgraderna | bestämd form |
| angelägenhetsgradernas | bestämd form genitiv |


