publicerad: 2015
arbetskollega
arbets|kol·lega
substantiv
~n; pl. ‑kollegor el. ‑kolleger • till arbete 2 kollega
| Singular | |
|---|---|
| en arbetskollega | obestämd form |
| en arbetskollegas | obestämd form genitiv |
| arbetskollegan | bestämd form |
| arbetskollegans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| arbetskollegor (arbetskolleger) | obestämd form |
| arbetskollegors (arbetskollegers) | obestämd form genitiv |
| arbetskollegorna (arbetskollegerna) | bestämd form |
| arbetskollegornas (arbetskollegernas) | bestämd form genitiv |


