publicerad: 2015
arbetskompis
arbets|komp·is
substantiv
~en ~ar • ⟨vard.⟩ till arbete 2 kompis
| Singular | |
|---|---|
| en arbetskompis | obestämd form |
| en arbetskompis | obestämd form genitiv |
| arbetskompisen | bestämd form |
| arbetskompisens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| arbetskompisar | obestämd form |
| arbetskompisars | obestämd form genitiv |
| arbetskompisarna | bestämd form |
| arbetskompisarnas | bestämd form genitiv |


