publicerad: 2015
arméofficer
armé|of·fic·er
substantiv
~en; som pl. anv. ~are, best. pl. ~arna armé officer
| Singular | |
|---|---|
| en arméofficer | obestämd form |
| en arméofficers | obestämd form genitiv |
| arméofficeren | bestämd form |
| arméofficerens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| arméofficerare | obestämd form |
| arméofficerares | obestämd form genitiv |
| arméofficerarna | bestämd form |
| arméofficerarnas | bestämd form genitiv |


