publicerad: 2015
bedrägeribrott
be·dräg·eri|brott
substantiv
~et; pl. ~ bedrägeri brott 1
| Singular | |
|---|---|
| ett bedrägeribrott | obestämd form |
| ett bedrägeribrotts | obestämd form genitiv |
| bedrägeribrottet | bestämd form |
| bedrägeribrottets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bedrägeribrott | obestämd form |
| bedrägeribrotts | obestämd form genitiv |
| bedrägeribrotten | bestämd form |
| bedrägeribrottens | bestämd form genitiv |


