publicerad: 2015
bedrägeri
be·dräg·eri
[‑eri´]
substantiv
~et ~er • ⟨särsk. jur.⟩ till bedra
| Singular | |
|---|---|
| ett bedrägeri | obestämd form |
| ett bedrägeris | obestämd form genitiv |
| bedrägeriet | bestämd form |
| bedrägeriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bedrägerier | obestämd form |
| bedrägeriers | obestämd form genitiv |
| bedrägerierna | bestämd form |
| bedrägeriernas | bestämd form genitiv |


