publicerad: 2015
befrämjare
be·främj·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. befrämjarna befrämja
| Singular | |
|---|---|
| en befrämjare | obestämd form |
| en befrämjares | obestämd form genitiv |
| befrämjaren | bestämd form |
| befrämjarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| befrämjare | obestämd form |
| befrämjares | obestämd form genitiv |
| befrämjarna | bestämd form |
| befrämjarnas | bestämd form genitiv |


