publicerad: 2015
bergslandskap
bergs|land·skap
N berg|land·skap
substantiv
~et; pl. ~ • till landskap 1,2 berg| Singular | |
|---|---|
| ett bergslandskap | obestämd form |
| ett bergslandskaps | obestämd form genitiv |
| bergslandskapet | bestämd form |
| bergslandskapets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bergslandskap | obestämd form |
| bergslandskaps | obestämd form genitiv |
| bergslandskapen | bestämd form |
| bergslandskapens | bestämd form genitiv |


