publicerad: 2015
bergsman
bergs|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • ⟨åld.⟩ berg 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en bergsman | obestämd form |
| en bergsmans | obestämd form genitiv |
| bergsmannen | bestämd form |
| bergsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bergsmän | obestämd form |
| bergsmäns | obestämd form genitiv |
| bergsmännen | bestämd form |
| bergsmännens | bestämd form genitiv |


