publicerad: 2015
bergvägg
berg|vägg
N bergs|vägg
substantiv
~en ~ar • bildl.| Singular | |
|---|---|
| en bergvägg | obestämd form |
| en bergväggs | obestämd form genitiv |
| bergväggen | bestämd form |
| bergväggens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bergväggar | obestämd form |
| bergväggars | obestämd form genitiv |
| bergväggarna | bestämd form |
| bergväggarnas | bestämd form genitiv |


