publicerad: 2015
bilmekaniker
bil|mek·an·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ bil mekaniker
| Singular | |
|---|---|
| en bilmekaniker | obestämd form |
| en bilmekanikers | obestämd form genitiv |
| bilmekanikern | bestämd form |
| bilmekanikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bilmekaniker | obestämd form |
| bilmekanikers | obestämd form genitiv |
| bilmekanikerna | bestämd form |
| bilmekanikernas | bestämd form genitiv |


