publicerad: 2015
bilorientering
bil|orient·er·ing
substantiv
~en ~ar • till orientering 3 bil
| Singular | |
|---|---|
| en bilorientering | obestämd form |
| en bilorienterings | obestämd form genitiv |
| bilorienteringen | bestämd form |
| bilorienteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bilorienteringar | obestämd form |
| bilorienteringars | obestämd form genitiv |
| bilorienteringarna | bestämd form |
| bilorienteringarnas | bestämd form genitiv |


