publicerad: 2015
bilpendlare
bil|pendl·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑pendlarna bil pendlare
| Singular | |
|---|---|
| en bilpendlare | obestämd form |
| en bilpendlares | obestämd form genitiv |
| bilpendlaren | bestämd form |
| bilpendlarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bilpendlare | obestämd form |
| bilpendlares | obestämd form genitiv |
| bilpendlarna | bestämd form |
| bilpendlarnas | bestämd form genitiv |


