publicerad: 2015
biomarkör
bio|mark·ör
substantiv
~en ~er • biologisk respons på viss förändring
| Singular | |
|---|---|
| en biomarkör | obestämd form |
| en biomarkörs | obestämd form genitiv |
| biomarkören | bestämd form |
| biomarkörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| biomarkörer | obestämd form |
| biomarkörers | obestämd form genitiv |
| biomarkörerna | bestämd form |
| biomarkörernas | bestämd form genitiv |


