publicerad: 2015
bleking
blek·ing
substantiv
~en ~ar • mansperson från Blekinge
| Singular | |
|---|---|
| en bleking | obestämd form |
| en blekings | obestämd form genitiv |
| blekingen | bestämd form |
| blekingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| blekingar | obestämd form |
| blekingars | obestämd form genitiv |
| blekingarna | bestämd form |
| blekingarnas | bestämd form genitiv |


