publicerad: 2015
chimär
chim·är
[‑ä´r]
substantiv
~en ~er • inbillningsfoster, illusion
| Singular | |
|---|---|
| en chimär | obestämd form |
| en chimärs | obestämd form genitiv |
| chimären | bestämd form |
| chimärens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| chimärer | obestämd form |
| chimärers | obestämd form genitiv |
| chimärerna | bestämd form |
| chimärernas | bestämd form genitiv |


