publicerad: 2015
degel
degel
substantiv
~n deglar • kärl av eldfast material för kraftig upphettning
| Singular | |
|---|---|
| en degel | obestämd form |
| en degels | obestämd form genitiv |
| degeln | bestämd form |
| degelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| deglar | obestämd form |
| deglars | obestämd form genitiv |
| deglarna | bestämd form |
| deglarnas | bestämd form genitiv |


