publicerad: 2015
diligens
di·lig·ens
[‑li∫aŋ´s]
substantiv
~en ~er • i äldre tid: hästdragen res- och postvagn
| Singular | |
|---|---|
| en diligens | obestämd form |
| en diligens | obestämd form genitiv |
| diligensen | bestämd form |
| diligensens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| diligenser | obestämd form |
| diligensers | obestämd form genitiv |
| diligenserna | bestämd form |
| diligensernas | bestämd form genitiv |


