publicerad: 2015
distikonform
di·stik·on|form
substantiv
~en • en dikt i distikonform
| Singular | |
|---|---|
| en distikonform | obestämd form |
| en distikonforms | obestämd form genitiv |
| distikonformen | bestämd form |
| distikonformens | bestämd form genitiv |


