publicerad: 2015
driv
1driv
substantiv
~en ~ar • drivande kugghjul; vara på driven ⟨vard.⟩ gå och driva, vara på luffen
| Singular | |
|---|---|
| en driv | obestämd form |
| en drivs | obestämd form genitiv |
| driven | bestämd form |
| drivens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| drivar | obestämd form |
| drivars | obestämd form genitiv |
| drivarna | bestämd form |
| drivarnas | bestämd form genitiv |
2driv
substantiv
~et • fart, flyt: ha driv i stegen
| Singular | |
|---|---|
| ett driv | obestämd form |
| ett drivs | obestämd form genitiv |
| drivet | bestämd form |
| drivets | bestämd form genitiv |


