publicerad: 2015
dubbelnummer
dubbel|nummer
substantiv
‑numret; pl. ~, best. pl. ‑numren • till nummer 1,2 1dubbel
| Singular | |
|---|---|
| ett dubbelnummer | obestämd form |
| ett dubbelnummers | obestämd form genitiv |
| dubbelnumret | bestämd form |
| dubbelnumrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dubbelnummer | obestämd form |
| dubbelnummers | obestämd form genitiv |
| dubbelnumren | bestämd form |
| dubbelnumrens | bestämd form genitiv |


