publicerad: 2015
dubbelseger
dubbel|seger
substantiv
~n ‑segrar • till 1dubbel, 2dubbel seger
| Singular | |
|---|---|
| en dubbelseger | obestämd form |
| en dubbelsegers | obestämd form genitiv |
| dubbelsegern | bestämd form |
| dubbelsegerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dubbelsegrar | obestämd form |
| dubbelsegrars | obestämd form genitiv |
| dubbelsegrarna | bestämd form |
| dubbelsegrarnas | bestämd form genitiv |


