publicerad: 2015
dunkande
dunk·ande
substantiv
~t ~n dunka
| Singular | |
|---|---|
| ett dunkande | obestämd form |
| ett dunkandes | obestämd form genitiv |
| dunkandet | bestämd form |
| dunkandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dunkanden | obestämd form |
| dunkandens | obestämd form genitiv |
| dunkandena | bestämd form |
| dunkandenas | bestämd form genitiv |


