publicerad: 2015
eker
eker
[e´ker]
substantiv
~n ekrar • ekrar (på ett hjul) metallpinnar som förbinder hjulringen med navet
| Singular | |
|---|---|
| en eker | obestämd form |
| en ekers | obestämd form genitiv |
| ekern | bestämd form |
| ekerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ekrar | obestämd form |
| ekrars | obestämd form genitiv |
| ekrarna | bestämd form |
| ekrarnas | bestämd form genitiv |


