publicerad: 2015
eufonium
eu·foni·um
[‑få´ni‑]
substantiv
eufoniet eufonier • ett blåsinstrument
| Singular | |
|---|---|
| ett eufonium | obestämd form |
| ett eufoniums | obestämd form genitiv |
| eufoniet | bestämd form |
| eufoniets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| eufonier | obestämd form |
| eufoniers | obestämd form genitiv |
| eufonierna | bestämd form |
| eufoniernas | bestämd form genitiv |


