publicerad: 2015
eufori
eu·fori
[‑fori´]
substantiv
~n ~er • förhöjt stämningsläge, lyckokänsla
| Singular | |
|---|---|
| en eufori | obestämd form |
| en euforis | obestämd form genitiv |
| euforin | bestämd form |
| euforins | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| euforier | obestämd form |
| euforiers | obestämd form genitiv |
| euforierna | bestämd form |
| euforiernas | bestämd form genitiv |


