publicerad: 2015
examinator
ex·am·in·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • examensförrättare
| Singular | |
|---|---|
| en examinator | obestämd form |
| en examinators | obestämd form genitiv |
| examinatorn | bestämd form |
| examinatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| examinatorer | obestämd form |
| examinatorers | obestämd form genitiv |
| examinatorerna | bestämd form |
| examinatorernas | bestämd form genitiv |


