publicerad: 2015
exkludering
ex·klud·er·ing
substantiv
~en ~ar exkludera
| Singular | |
|---|---|
| en exkludering | obestämd form |
| en exkluderings | obestämd form genitiv |
| exkluderingen | bestämd form |
| exkluderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| exkluderingar | obestämd form |
| exkluderingars | obestämd form genitiv |
| exkluderingarna | bestämd form |
| exkluderingarnas | bestämd form genitiv |


