publicerad: 2015
expertis
ex·pert·is
[‑i´s]
substantiv
~en ~er • personer med sakkunskap
| Singular | |
|---|---|
| en expertis | obestämd form |
| en expertis | obestämd form genitiv |
| expertisen | bestämd form |
| expertisens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expertiser | obestämd form |
| expertisers | obestämd form genitiv |
| expertiserna | bestämd form |
| expertisernas | bestämd form genitiv |


