publicerad: 2015
farfar
far|far
[far´‑ el. far`‑]
hellre än far|fader
[far`‑]
substantiv
‑fadern ‑fäder
| Singular | |
|---|---|
| en farfar (en farfader) | obestämd form |
| en farfars (en farfaders) | obestämd form genitiv |
| farfadern | bestämd form |
| farfaderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| farfäder | obestämd form |
| farfäders | obestämd form genitiv |
| farfäderna | bestämd form |
| farfädernas | bestämd form genitiv |


