publicerad: 2015
fortkörare
fort|kör·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑körarna • till 1fort körare 1
| Singular | |
|---|---|
| en fortkörare | obestämd form |
| en fortkörares | obestämd form genitiv |
| fortköraren | bestämd form |
| fortkörarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fortkörare | obestämd form |
| fortkörares | obestämd form genitiv |
| fortkörarna | bestämd form |
| fortkörarnas | bestämd form genitiv |


