publicerad: 2015
fridstörare
frid|stör·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑störarna frid 1 2störa
| Singular | |
|---|---|
| en fridstörare | obestämd form |
| en fridstörares | obestämd form genitiv |
| fridstöraren | bestämd form |
| fridstörarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fridstörare | obestämd form |
| fridstörares | obestämd form genitiv |
| fridstörarna | bestämd form |
| fridstörarnas | bestämd form genitiv |


