publicerad: 2015
frondör
frond·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • person som fronderar
| Singular | |
|---|---|
| en frondör | obestämd form |
| en frondörs | obestämd form genitiv |
| frondören | bestämd form |
| frondörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| frondörer | obestämd form |
| frondörers | obestämd form genitiv |
| frondörerna | bestämd form |
| frondörernas | bestämd form genitiv |


