publicerad: 2015
funderare
fund·er·are
[‑e´r‑ el. ‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. funderarna • ta sig en funderare tänka efter
| Singular | |
|---|---|
| en funderare | obestämd form |
| en funderares | obestämd form genitiv |
| funderaren | bestämd form |
| funderarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| funderare | obestämd form |
| funderares | obestämd form genitiv |
| funderarna | bestämd form |
| funderarnas | bestämd form genitiv |


