publicerad: 2015
förbindelseman
för·bind·else|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen förbindelse 1 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en förbindelseman | obestämd form |
| en förbindelsemans | obestämd form genitiv |
| förbindelsemannen | bestämd form |
| förbindelsemannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förbindelsemän | obestämd form |
| förbindelsemäns | obestämd form genitiv |
| förbindelsemännen | bestämd form |
| förbindelsemännens | bestämd form genitiv |


