publicerad: 2015
förmögenhetsbrott
för·mögen·hets|brott
substantiv
~et; pl. ~ förmögenhet 1 brott 1
| Singular | |
|---|---|
| ett förmögenhetsbrott | obestämd form |
| ett förmögenhetsbrotts | obestämd form genitiv |
| förmögenhetsbrottet | bestämd form |
| förmögenhetsbrottets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förmögenhetsbrott | obestämd form |
| förmögenhetsbrotts | obestämd form genitiv |
| förmögenhetsbrotten | bestämd form |
| förmögenhetsbrottens | bestämd form genitiv |
SAOL
