publicerad: 2015
förnöjsamhet
för·nöj·sam·het
substantiv
~en ~er förnöjsam
| Singular | |
|---|---|
| en förnöjsamhet | obestämd form |
| en förnöjsamhets | obestämd form genitiv |
| förnöjsamheten | bestämd form |
| förnöjsamhetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förnöjsamheter | obestämd form |
| förnöjsamheters | obestämd form genitiv |
| förnöjsamheterna | bestämd form |
| förnöjsamheternas | bestämd form genitiv |


