publicerad: 2015
förpliktelse
för·plikt·else
substantiv
~n ~r förplikta
| Singular | |
|---|---|
| en förpliktelse | obestämd form |
| en förpliktelses | obestämd form genitiv |
| förpliktelsen | bestämd form |
| förpliktelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förpliktelser | obestämd form |
| förpliktelsers | obestämd form genitiv |
| förpliktelserna | bestämd form |
| förpliktelsernas | bestämd form genitiv |


