publicerad: 2015
förseelse
för·se·else
substantiv
~n ~r • lindrigare brott
| Singular | |
|---|---|
| en förseelse | obestämd form |
| en förseelses | obestämd form genitiv |
| förseelsen | bestämd form |
| förseelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förseelser | obestämd form |
| förseelsers | obestämd form genitiv |
| förseelserna | bestämd form |
| förseelsernas | bestämd form genitiv |


