publicerad: 2015
försmädelse
för·smäd·else
substantiv
~n ~r försmädlig 1
| Singular | |
|---|---|
| en försmädelse | obestämd form |
| en försmädelses | obestämd form genitiv |
| försmädelsen | bestämd form |
| försmädelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| försmädelser | obestämd form |
| försmädelsers | obestämd form genitiv |
| försmädelserna | bestämd form |
| försmädelsernas | bestämd form genitiv |


