publicerad: 2015
förstling
först·ling
substantiv
~en ~ar • den el. det som kommer först
| Singular | |
|---|---|
| en förstling | obestämd form |
| en förstlings | obestämd form genitiv |
| förstlingen | bestämd form |
| förstlingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förstlingar | obestämd form |
| förstlingars | obestämd form genitiv |
| förstlingarna | bestämd form |
| förstlingarnas | bestämd form genitiv |


