publicerad: 2015
gemål
ge·mål
[‑må´l]
substantiv
~en ~er • ⟨ngt åld.⟩ kunglig persons make el. maka
| Singular | |
|---|---|
| en gemål | obestämd form |
| en gemåls | obestämd form genitiv |
| gemålen | bestämd form |
| gemålens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gemåler | obestämd form |
| gemålers | obestämd form genitiv |
| gemålerna | bestämd form |
| gemålernas | bestämd form genitiv |


