publicerad: 2015
generalmajor
gen·er·al|maj·or
substantiv
~en ~er • generalsperson med den näst lägsta graden
| Singular | |
|---|---|
| en generalmajor | obestämd form |
| en generalmajors | obestämd form genitiv |
| generalmajoren | bestämd form |
| generalmajorens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| generalmajorer | obestämd form |
| generalmajorers | obestämd form genitiv |
| generalmajorerna | bestämd form |
| generalmajorernas | bestämd form genitiv |


