publicerad: 2015
gudsbevis
guds|be·vis
substantiv
~et; pl. ~ • föregivet bevis för Guds existens
| Singular | |
|---|---|
| ett gudsbevis | obestämd form |
| ett gudsbevis | obestämd form genitiv |
| gudsbeviset | bestämd form |
| gudsbevisets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gudsbevis | obestämd form |
| gudsbevis | obestämd form genitiv |
| gudsbevisen | bestämd form |
| gudsbevisens | bestämd form genitiv |


