publicerad: 2015
hallspegel
hall|spegel
substantiv
~n ‑speglar • till hall 2 spegel
| Singular | |
|---|---|
| en hallspegel | obestämd form |
| en hallspegels | obestämd form genitiv |
| hallspegeln | bestämd form |
| hallspegelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hallspeglar | obestämd form |
| hallspeglars | obestämd form genitiv |
| hallspeglarna | bestämd form |
| hallspeglarnas | bestämd form genitiv |


