publicerad: 2015
havandeskap
hav·ande·skap
substantiv
~et; pl. ~ 2ha 1
| Singular | |
|---|---|
| ett havandeskap | obestämd form |
| ett havandeskaps | obestämd form genitiv |
| havandeskapet | bestämd form |
| havandeskapets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| havandeskap | obestämd form |
| havandeskaps | obestämd form genitiv |
| havandeskapen | bestämd form |
| havandeskapens | bestämd form genitiv |


